Hos Kiwa Inspecta udfører vi magnetprøvning (MT), der er en metode til NDT i forbindelse med kontrol af svejsninger og materialer.
Magnetprøvning er en alsidig metode til at detektere overfladebrydende indikationer og, under ideelle forhold, indikationer under overfladen. Metoden fungerer udelukkende på ferromagnetiske materialer. Dette kan være materialer som jern, nikkel, ferritisk stål og kobolt.
Magnetprøvning udføres ved at emnet, der skal undersøges, magnetiseres. Herefter påføres emnet en væske iblandet mikroskopisk jernpulver. Eventuelle indikationer vil forstyrre magnetfeltet på emnet og jernpulveret fastholdes over en eventuel indikation.
Et udpluk af anvendelsesområder for magnetprøvning (MT):
- Til at detektere overfladefejl som revner og porer i svejste og støbte emner.
- Til at detektere overvalsninger i materialer.
- Til lamineringskontrol ved tildannelse af fugekanter.
- Til kontrol af maskinbearbejdede emner som aksler og ventiler.
- Tilstandskontrol af emner for driftsbetingede fejl.
Seriøst og sikkert udført arbejde
Hos Kiwa Inspecta er vi seriøse med vores arbejde, og med de mange års erfaring og ekspertise vi har i faget, er du garanteret et arbejde af højeste kvalitet og med sikkerheden som topprioritet.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har behov for yderligere information. Vi sidder klar til at tage en snak med dig på telefon 70 22 97 70 eller besvare dine spørgsmål på mail: dk.info@kiwa.com