Kiwa Inspecta sørger for at din elevator eller rullende trappe bliver serviceret af dygtige og erfarne medarbejdere.
Kiwa er en international koncern og landsdækkende i Danmark. Vi har fokus på de nyeste teknologiske, lovmæssige og sikkerhedsmæssige tiltag, og arbejder med stor fleksibilitet, det nyeste udstyr, samt udvidede og dybdegående inspektionstjeklister, kombineret med klar dokumentation. Vores folk bliver løbende efteruddannet, så de altid er et skridt foran og skarpe på opgaverne.
Ved at lade Kiwa Inspecta kontrollere din elevator eller rullende trappe sikrer du dig følgende:
- At minimere risikoen for skader
- At øge den operationelle tilgængelighed
- Et godt grundlag for fremtidig planlægning, vedligeholdelse og investeringer
- Høj teknisk kompetence, kombineret med uvildig og god service
Kiwa Inspecta er førende inden for inspektion af elevatorer i Danmark. Integritet og respekt for vores samarbejdspartnere er nøgleord for os, og vi har et tæt samarbejde med vores kunder under udførelsen af vores opgaver.
Tilstandsvurdering
Kiwa Inspecta kan også tilbyde en tilstandsvurdering af din elevator. Vurderingen udføres af tidligere elevatormontører med bred erfaring i vedligehold og reparation af elevatorer. En tilstandsvurdering giver dig et tydeligt overblik over fejl og mangler ved elevatoren, både i forhold til den gældende lovgivning, som det er elevatorejerens ansvar at overholde, og i forhold til elevatorens generelle tilstand.
Hvis tove er slidt eller mekaniske komponenter trænger til udskiftning, vil du få en uvildig rapport, som du kan stole på. Kiwa tjener ikke noget på de reparationer, vi anbefaler i en tilstandsvurdering.
Hvis du overvejer at montere en ny styring, eller har andre planer for en større ombygning af din elevator, kan Kiwa hjælpe med en vurdering af det eksisterende udstyr og hvor meget det er nødvendigt og økonomisk forsvarligt at udskifte.