Skimmelsvampesporer er alle steder. I naturen og i vores bygninger. Vi kan ikke forhindre sporer fra skimmelsvampe i at forekomme inden døre. Det vil sige, at sporer aflejres på områder, hvor der er naturlig ventilation, f.eks. i tagkonstruktioner. Men er der ingen fugt til stede, er der ikke mulighed for liv. Så skader opstår kun, når der trænger vand ind i bygninger, og bygningsmaterialer opfugtes – endvidere hvis fugtprocenten i rummene bliver for høj, på grund af manglende ventilation og udluftning, og derved opfugter bygningsdelene.

Skimmelsvampe kan populært opdeles i:

  • De ”gode”, f.eks. penicillin i medicinalbranchen eller til osteproduktion.
  • De ”normalt forekommende”, f.eks. skimmelsvampeangreb i vindueslysninger, flisefuger og madvarer.
  • De ”slemme”, som f.eks. Aspergillus versicolor, der forekommer i opfugtede bygningskonstruktioner.


Opfugtes en bygningsdel, kan der opstå skimmelsvampevækst. Sporer og fragmenter spredes fra disse vækstområder til luften og støvet. I indeklimaet kan vi ofte skelne de udefrakommende skimmelsvampesporer fra de sporer, der stammer fra en opfugtet og angrebet bygningsdel, idet skimmelsvampe i indeklimaet kan inddeles i to overordnede grupper:

  • Luftbårne/støvbundne skimmelsvampe, som er typisk forekommende i almindelig inde- og udeluft/husstøv, og som kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vores omgivelser.
  • Fugtskadeskimmelsvampe, som kun forekommer i større/atypiske mængder, såfremt en bygningskonstruktion er eller har været opfugtet. Enkelte fugtskadeskimmelsvampe kan på visse materialer efter langvarig og kraftig opfugtning producere giftstoffer (sekundære metabolitter kaldet mycotoxiner) og kan med særlig fordel anvendes som indikatorer på fugtproblemer i bygningen. Disse skimmelsvampe benævnes ”særligt biologisk aktive skimmelsvampe” (SBAS).


De forskellige skimmelsvampearter har forskellige krav til fugt og materialer, hvorfor korrekt artsbestemmelse af skimmelsvampene er vigtig – identifikationen kan indeholde værdifulde oplysninger om hvilke materialer, der er opfugtet, skjulte skader, fugtforhold m.m.


At bo i en bygning med fugt og skimmelsvamp er forbundet med øget risiko for at udvikle helbredsmæssige problemer som f.eks. hoste, luftvejsirritationer, astma og allergiske reaktioner.


Øget fugtpåvirkning af byggematerialer kan forekomme i byggefasen ved indtrængende vand i bygningen eller ved daglig brug i forbindelse med madlavning, badning, tørring af tøj etc.


Årsager til skimmelsvampeforekomster kan opdeles som følger:

  • Konstruktionsbetingede skader, f.eks. i tagkonstruktioner, ved kuldebroer og i kældre m.m.
  • Vandskader, der forekommer efter brand- og rørskader.
  • Boligvaner, f.eks. tørring af tøj inde, manglende udluftning, opvarmning m.m.
  • "Forurening", f.eks. støvbundne skimmelsvampesporer på grund af manglende rengøring etc.